Sådan gør du
Miniton.dk er afhængig af brugernes hjælp. Her beskrives hvordan man gør.
Tag dit kamera med til Miniton og optag en øvelse, en leg eller en anden god aktivitet. Det kan være med et digitalt videokamera eller blot et almindeligt digitalt kamera der kan optage video.
Instruktion i upload:
Videoklippet skal uploades til youtube.com og stien eller url'en skal sendes til redaktion@miniton.dk. Videoen her viser hvordan man gør.
Kvalitet:
Det vigtige ved en video er om den kan bruges af andre til Miniton træning. Den rent tekniske kvalitet er ikke afgørende. Hold fokus på få elementer, og gør ikke videoen for lang. 1 minut er lang tid.
Medvirkende:
Brug så vidt muligt medvirkende i den relevante aldersgruppe, dvs. omkring 7-8 år eller yngre. Vis hellere os andre hvad en 6 årig har svært ved end hvad en 10 årig er god til.
Ansvar:
Det er vedkommende der lægger et videoklip på youtube.com der har ansvaret for de medvirkendes samtykke til at deltage.